Hvad er ekspeditionskrydstogter?
Ekspeditionskrydstogter er togter, som byder på eventyr og typisk besøger fjerntliggende destinationer, hvorfor de byder på oplevelser ud over det sædvanlige.
Hvad enten anløbshavnene ligger i isfyldte farvande eller i tropiske junglefloder, vil turene altid indeholde helt unikke og storslåede naturoplevelser med et fascinerende dyreliv samt isolerede folkeslag og kulturer.
De fleste krydstogter er bygget på idéen om, at passagererne foretrækker en mere interaktiv, hands-on rejse med fremragende guider. Aktivitetsniveauet varierer efter destinationen og det enkelte krydstogt-selskab.
Eventyr- og ekspeditionsskibe er typisk mindre end mainstream-fartøjer og betjener normalt et maksimum på 150-200 passagerer pr. rejse. Om bord er atmosfæren mere afslappet end på de fleste andre fartøjer. Derfor skal man her ikke forvente en service på helt samme højde, som den man finder på de store standard krydstogtskibe.