Nyheder | Kontakt

Flashobject
 

Venezuela

- Sydamerikas juvel

Landet er kendt for at have alt for enhver smag. På størelse med England og Frankrig tilsammen er det Sydamerikas sjettestørste land.

Helt enestående med alt fra de smukke snedækkede tinder i Andesbjegene til de solrige caribiske kyster, samt de kæmpemæssige grønne sletter Gran Sabana, plettet med  hundredvis af unikke fladtoppede bjerge ”tepuis”.

Ca. en tredjedel af landet er dækket af det kæmpemæssige vådområde Los Llanos, der betegnes som et af Sydamerikas bedste steder for observation af fugle og dyreliv. Dette ”wild-west” er desuden berømt for sin særprægede kultur og landets mest omfattende kvægdrift.

I Venezuelas største nationalpark Canima i Øst-Venezuela kan opleves fantastiske landskaber med store flotte kraftfulde vandfald, brede floder, endeløse jungler, fladtoppede bjerge ("tepuis") og ikke mindst verdens højeste vandfald Angel falls (Salto Angel).

Amazone-junglen har sin egen mystik med tætbevokset regnskov, hvor utallige indianerstammer har deres hjem. Her finder man blandt andet en af verdens mest isolerede stammer, Yanomami. 

Orinoca-deltaet længst østpå er et kæmpe floddelta og endnu et højdepunkt på størrelse med Belgien. Her bor en anden indianerstamme, Warao, som er kendt for sine kanoer bygget af udhulede træstammer, samt deres højtudviklede evne til at flette alverdens ting ud af en lokal palme.

Oplev også det enorme jungle-højland Gran Sabana med sine mere end 100 fladtoppede bjerge, "tepuis", samt hundredvis af vandfald.

Rejsemål i Venezuela

Venezuela har mange spændende rejsemål. Kik igennem vores sektion med rejsemål og lad dig inspirere af, hvad Venezuela har at tilbyde.

 
 
 

Angel Falls og Canima

Besøg Venezuelas største nationalpark Canima i Øst-Venezuela, hvor du kan opleve fantastiske landskaber med store flotte kraftfulde vandfald, brede floder, endeløse jungler, fladtoppede bjerge kaldet "tepuis" og ikke mindst verdens højeste vandfald Angel falls (Salto Angel).

 
 
 

Roraima Tepui

Besøg den forsvundne verden med enestående landskab og udsigter i verdensklasse og oplev en anden verden.

For dem der elsker at hike, er Roraima Tepui et af højdepunkterne i Venezuela.        

 
 
 

Los Roques

Los Roques Nationalpark er et paradis ved havet, der ligger ca. 128 km nord for Venezuelas fastland, og med fantastiske hvide sandstrande og krystalklare vand er det en oplevelse i absolut verdensklasse.

 
 
 

Los Llanos

Los Llanos er det enorme savanne-område, som i det centrale Venezuela dækker en tredjedel af landet.  De uendelige græssletter med sine utallige floder strækker sig over 5 af landets stater og er verdenskendt for sit ualmindelige rige fugle- og dyreliv.

 
 
 

Gran Sabana

Gran Sabana er et unikt sted med en enestående natur, som du ikke vil se andre steder i verden. Området strækker sig over 80.000 km² bestående af vidtstrakt bjerg-plateau med spektakulære vandfald, isolerede indianersamfund og nogle af verdens ældste bjergformationer; de fladtoppede bjerge kaldet Tepuis.

 
 
 

Orinoc-deltaet

Orinoc-deltaet er med sine næsten 30.000 km2 på størrelse med Belgien, hvilket gør det til verdens næststørste delta.

Deltaet er en enorm labyrint af øer, floder og mangrove-sump. Landet er hovedsagligt dækket af varieret træbevoksning, heriblandt en stor varietet af palmer.

 
 
 

Isla Margarita

Isla Margarita ligger nord for Venezuela i øgruppen De Små Antiller i det Caribiske Hav ca. 38 km ud for Venezuelas kyst.

Med sine 1.020 km2 er Isla Margarita dobbelt så stor som Bornholm og med 167 kilometer kyst og omkring 50 hvide sandstrande, er dette et rent paradis for soldyrkere og vandhunde.

 
 
 

Los Andes

Andesbjergene strækker sig igennem mere end 400 km af det nordvestlige Venezuela, og det er her, man finder landets højeste punkter samt verdens højeste og længste kabelbane. Med sin storslåede natur og varierende landskab samt enestående kultur, er Andesbjergene absolut et must for alle besøgende i Venezuela.

 
 
 

Amazonas

I Amazonas finder man frodige regnskove som hjemsted for eksotiske planter og sjældne dyr, hundreder af floder og massiv, ufremkommelig jungle.
Amazonas er hjemsted for omkring 8000 forskellige plantearter, og her findes et ualmindeligt rigt og varieret dyreliv med eksempelvis jaguarer, ozeloter, hjorte, tapirer, myreslugere, navlesvin, et utal af slanger, forskellige abearter samt tusinder af fugle og insekter.